• EXPLORE THE FOOD SCENE WITH YOUR OWN LOCAL FOODIE 

  • YOUR FOOD TOUR IN AARHUS, AALBORG & COPENHAGEN

Påske i Aarhus

Der er masser af gode oplevelser i påsken i Aarhus. Gør et kup et af de mange loppemarkeder i byen, brænd krudt af i DGI Huset, lær at bage brød som i gamle dage i den gamle skovmølle ved Moesgaard Museum, opdagelse den nye innovative legeplads My Playground i Rådhusparken eller bliv klogere æg og de dyr, der lægger dem  Naturhistorisk Museum, der traditionen tro er klar med en masse spændende og sjove påskeaktiviteter. Nedenfor finder du en guide til nogle af de mange ting, du kan opleve i påsken i Aarhus.

Find guld fra gemmerne på et af de mange loppemarkeder i Aarhus

I Aarhus er der rigtig mange markeder og loppemarkeder, hvor du kan finde alt fra tøj, lækre delikatesser til brugskunst og møbler. Få en sludder med de handlende, prut om prisen og gå på opdagelse blandt de mange fine ting.

Kunstnernes Påskeudstilling

Kunstnernes Påskeudstilling er en tilbagevendende udstilling i Kunsthal Aarhus, hvor du kan blive klogere på samtidskunsten, og hvad der rører sig på den danske kunstscene lige nu. Kunstneres Påskeudstilling er gratis at besøge.

Shopping i Aarhus

I Aarhus er der noget for enhver shopping-smag. Gå på opdagelse i de små, skæve og sjove butikker i Latinerkvarteret, besøg fx den lille charmerende brillebutik Kaibosh, find unikke smykker i AMOKsmykker eller shop lækkert brugskunst i NR4 Kunsthåndværk. Du kan også shop till you dropp i SallingIllum eller Magasin. Har du brug for at få tanket depoterne op undervejs, kan du få sunde og lækre retter i det nyåbnede Greenilicious, som du finder i stueetagen i Magasin.

2017-menu på Langhoff & Juul

Restaurant Langhoff & Juul har lavet en helt særlig kulturmenu i anledning af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Slut en dag af i Aarhus med en dejlig middag på den hyggelige restaurant i Guldsmedegade.

Tag en tur i tivoli

Tivoli Friheden åbner parken den 8. april, og her er noget for alle. Uanset om du er til gys, grin, hygge eller action, kan du finde det i Friheden.

Flamenco fra Sevilla

I Musikhuset kan du i påskeferien opleve intenst og stemningsfuldt Flamenco, som det bliver danset i Spanien. Du kan opleve Flamenco de Sevilla i Musikhuset Aarhus den 6. april 2017 kl. 19:30.

Masser af påskeaktiviteter på Naturhistorisk Museum

På Naturhistorisk Museum er der i påskeferien masser af sjove og lærerige aktiviteter. Du kan fx bygge din egen fuglekasse, farve dit eget påskeæg, blive klogere på hvilke fugle, der bygger hvilke reder og selv gå på skattejagt efter påskeæg i museets udstillinger. Du kan også se med, når en gnus kadaver bliver til flotte knogler.

Påskehygge i Den Gamle By

I Den Gamle By kan du gå på opdagelse i, hvordan det hele var i gamle dage. I påskeferien kan du se hestevogne, der kører rundt i gaderne og møde traditionelt udklædte tjenestefolk, herskaber og gårdskarle, der altid er klar til en snak.

Bag brød i den gamle skovmølle ved Moesgaard Museum

I påskeferien kan du besøge den smukke, gamle skovmølle ved Moesgaard Museum, hvor du kan være med til at bage på den helt gammeldags måde. Melet skal males, glutentrådene skal æltes frem og til sidst skal brødet bages over den åbne ild. Du kan også gå på opdagelse i den historiske vandmølle, gå tur ved den gamle herregård og se den fine mølledam eller tage et besøg på Moesgaard Museum.

Giv den gas i DGI Huset

I DGI Huset kan du i påskeferien få pulsen op med en aktiv ferie for hele familien med masser af både sjove og udfordrende aktiviteter. Du kan fx prøve kræfter med klatrevæggen, give den gas i springsalen eller få brændt krudt af på hoppepuder- og borge.

My Playground

Tag hele familien med på My Playground, der er en ny, midlertidig, innovativ legeplads i Aarhus, hvor alle sanser kommer i spil. My Playground består af mere end 37 hvide kuber i forskellige størrelser, med en højde på op til tre meter. De hvide klodser er prydet med små, poetiske sætninger, i nogle af kuberne er der lyd, og hele legepladsen bliver med jævne mellemrum indhyllet i tåge.
Du kan opleve My Playground i Rådhusparken i Aarhus fra den 30. april - 31. maj 2017.

Påskeferie på ARoS

I påskeferien kan du opleve særudstillingerne Human Nature, Jacob Kirkegaards lydinstallationer alt & intet og The Garden - Fortid, der er et af højdepunkterne foAarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. De yngste kan både lege og lære i ARoS Junior, hvor der er mulighed for at låne et familiekit til museumsbesøget, så familien i fællesskab kan undersøge kunstens teknikker og udtryksformer gennem små kreative opgaver. Afslut besøget med en god middag på ARoS FOOD HALL eller med at se Aarhus fra oven i alle regnbuens farver i Your rainbow panorama.

Tag på Food Walk

Tag på en guidet Food Walk i Aarhus, hvor du kan smage på byens specialiteter og få en kulturel oplevelse, hvor maden er i centrum. Du kan vælge mellem følgende ture:
Guided Food Walk i Latinerkvaretet
4 timers Guided Food Walk i Aarhus
2 timers Guided Food Walk i Aarhus

Besøg Dome of Visions

Du kan også tage en tur i domen, der er en kreativ oase for både børn og voksne i Aarhus, hvor du kan opleve musik, kunst og kultur eller blot nyde det smukke rum i sig selv. Tag en madpakke med eller køb en kop kaffe i den hyggelige café, der er omgivet af træer og blomster med udsigt til den rå havnefront. Med sin unikke arkitektur skiller det smukke kuppelformede kulturhus sig ud fra den industrielle havn og er en hel speciel oplevelse at befinde sig i.

Få fart over feltet i Racehall

Skal der fart over feltet, og er du ikke bange for en udfordring? Så er Racehall det helt rigtige sted at tage hen i påskeferien. Racehall tilbyder en masse sjove aktiviteter for seje drenge og piger, hvor både store og små kan køre gokart. Efter at have givet den gas på banen, kan du spise dig mæt i lækre burgere the american way på The Diner.

Legeland og fodbold

Ceres Park & Arena åbner i påsken op for et gratis legeland, før AGF skal spille mod Silkeborg IF. De to begivenheder danner tilsammen rammerne for en hyggelig påskedag, hvor du sammen med familien kan lege og overvære en spændende fodboldkamp.

#visitaarhus #thisisaarhus #påske